|
Sommertid - ferietiden - sætter sit præg på os alle - også i Grønland.
Menighederne i både Ilulissat og Uummannaq kører nu på lavt blus. Det betyder, at en del tager på ferie for at samle kræfter til aktiviteterne senere. Andre benytter sig af muligheden for at opleve fællesskab gennem missions indsats andre steder i Grønland. Der er samling for INO menighederne fra hele Grønland, som er inviteret til stævne i Sisimiut. Bed om at de må opleve et godt fællesskab, og at undervisningen må føre dem tættere på Kristus og hinanden.Bed for en gruppe af unge fra Ilulissat, der skal deltage i en uges kampagne i Sydgrønland. At de må opleve inspiration og glæde over at være med til at evangelisere.Bed også for Grethe Roosing som er rejst med på en missionsrejse til Nordgrønland, som besøger mange byer og bygder, hvor hun deltager som lovsangsleder.
|